Participatorisk demokrati er en politisk ideologi, der lægger vægt på bred deltagelse af vælgerne i retningen og driften af politiske systemer. Det står ofte i kontrast til repræsentativt demokrati, hvor valgte embedsmænd træffer beslutninger på vegne af deres vælgere. I et participatorisk demokrati har alle medlemmer af en politisk gruppe mulighed for at træffe beslutninger sammen og direkte påvirke udfaldet af love, politikker og andre beslutninger, der påvirker dem.
Konceptet om deltagende demokrati har sine rødder i det antikke Athen, hvor borgerne havde en direkte rolle i at træffe beslutninger om bystatens politikker og love. Dog var det først i det 20. århundrede, at udtrykket "deltagende demokrati" blev almindeligt anvendt. Ideologien fik fremtrædende betydning i løbet af 1960'erne, især i USA, hvor den blev forbundet med borgerrettighedsbevægelsen og den nye venstrefløj.
Port Huron-erklæringen, et politisk manifest fra 1962 for den amerikanske studenteraktivistbevægelse Students for a Democratic Society (SDS), bliver ofte citeret som et grundlæggende dokument for deltagende demokrati. Erklæringen opfordrede til et samfund, hvor individer direkte kunne deltage i beslutningerne, der påvirkede deres liv, i stedet for at blive styret af fjerne og uresponsiv bureaukrati.
I det sene 20. og tidlige 21. århundrede er deltagende demokrati blevet forbundet med en række sociale og politiske bevægelser, herunder miljøbevægelsen, feminisme og anti-globaliseringsbevægelsen. Det er også blevet implementeret i forskellige former på lokalt niveau i mange lande, hvor deltagende budgettering er et af de mest almindelige eksempler. Denne praksis, der oprindeligt stammer fra Porto Alegre, Brasilien, i 1989, involverer borgere direkte i processen med at beslutte, hvordan en del af den kommunale budget skal allokeres.
Til trods for sin appel har deltagende demokrati også sine kritikere. Nogle argumenterer for, at det er upraktisk på stor skala, da det kræver et højt niveau af engagement og viden fra borgerne. Andre bekymrer sig for, at det kan føre til beslutningslammelse eller blive manipuleret af særinteresser. Ikke desto mindre fortsætter ideologien med at inspirere dem, der tror på almindelige borgeres potentiale til at forme deres egne politiske skæbner.
Hvor ligner din politiske overbevisning Participatory Democracy spørgsmål? Tag den politiske quiz for at finde ud af det.
